KEJSERENS NYE KLÆDER

Hvordan gentænker man et hit?
Bør man overhovedet pille ved noget som andre elsker?

Vi ved det ikke, men nu har vi gjort det.
Med vi, mener jeg: Palle Hjorth og mig.

I forbindelse med konkurrencen ”Rethink the hit” (udskrevet i forbindelse med Rethink Aarhus 2017) tog det hele lidt overhånd. Præmissen for konkurrencen var, at 15 hits blev stillet til rådighed for alle. Fortolk eller gentænk sangene, lød det. Det var udfordringen. Vi valgte at fjerne musikken og melodien. Så på teksterne med friske øjne. Prøvede at finde en rytme i ordene der var anderledes end det kendte. Og så indspillede vi sangene som om det var vores egne.

Det blev til 7 sange.

Men der kommer sikkert flere i fremtiden, for øvelsen er så interessant, at vi nok slet ikke kan lade være med at fortsætte. For hvad er et hit egentlig? Er det melodien, er det teksten, er det det hele, er det et tidsbillede i vores minde-arkiv, var vi forelskede da vi hørte sangen, var det sommer, stod vi midt i en krise, blev vi forført af en massepsykose? Det er der gudskelov ingen der ved…

KNK er: Gorm Bull – vokal, guitar, bas, mix / Palle Hjorth – keys, harmonika, vokal, mix / Peter Dombernowsky – trommer, percussion, mix / Margrethe Smith – vokal / Thomas Alstrup – mix af “8-6-6-0”, mastering af alle sangene

Som et foreløbigt punktum, valgte vi at lave en video på ”Sådan nogen som os”.

https://youtu.be/D9Qj1z9FC8k